[Denmark-IPv6] "Ingen IPv6 initiativ i DK", ifølge ITST
Peter B. Juul
peter.juul at uni-c.dk
Thu May 7 14:13:52 CEST 2009
Phil Regnauld skrev:
> Peter B. Juul writes:
>
>> Jeg må indrømme, at med ip6tf's aktuelle niveau af
>> seriøsitet faldt det mig ikke ind at kontakte hende fra den "adresse".
>>
>
> Hmm, i øvrigt... Hvordan er det bedre end ikke at sende en PR ?
>
> Og hvad foreslår du der skal gøres for at udbedre "seriøsitet" i
> IPv6TF ?
>
Jeg sagde det sådan set allerede, da vi afsluttede mødet i marts: Jeg
tror ikke på IPv6TF. Mødet gik mest med at sidde og blive enige om alt
det vi ikke kunne gøre noget ved. Der var nogle positive undtagelser,
men når selv ikke Kramshøj, som i hvert fald jeg ser som initiativtager,
har noget ønske om at gøre noget politisk aktivt, så er projektet imho.
tabt på gulvet.
Hvis der skal ske noget, så skal nogle af de store netværksoperatører
ind i kampen. Og nogle af de store content providers. Og det skal ske på
ledelsesniveau, at man siger "det her er det nødvendigt at investere i."
Det sker kun, hvis IPv6TF består af "ildsjæle" - folk, der hele tiden
render ovennævnte på dørene med information og hele tiden inviterer dem
til møder og foredrag om hvad og hvorfor. Alternativt skal presses
lægges helt oppe i det nationalpolitiske lag - hvis der bliver sat krav
om at offentlige udbud skal indeholde krav om IPv6, så vil det tvinge
operatørerne og udviklerne.
Hvis IPv6TF skal fungere, så skal det være en kritisk masse af slige
ildsjæle. Og det er det ikke. Mit indtryk var mere, at det er nogle
folk, der synes at det da er spændende, og som gerne vil se om ikke
snart NOGEN gør noget.
Lad os sige, at vi havde husket at invitere ITST til mødet. Hvad ville
de have set, som fik dem til at sige "det her forum kan hjælpe os videre
i arbejdet med at få det offentlige område til at gå IPv6"? Intet, tror
jeg. Hvis vi havde fået de tekniske chefer fra TDC, Telenor og Telia
med? Hvad skulle få dem til at tage tid ud af kalenderen til at komme
til næste møde?
En Task Force er nogle folk, der sætter sig for at løse et problem.
Danmark har ikke en national IPv6 Task Force.
--
Peter B. Juul,
Uni-C Phone: +45 35 87 88 89
DTU Building 304 Fax: +45 35 87 89 90
2800 Lyngby PBJ255-RIPE
Denmark peter.juul at uni-c.dk
More information about the Denmark
mailing list