[Denmark-IPv6] IPv6 og logningsbekendtgørelsen
Claus Holm Christensen
ipv6tf.dk at claushc.dk
Sat Mar 14 17:57:02 CET 2009
Hej,
Nu må jeg hellere føre lidt dokumentation for min påstand om at
logningsbekendtgørelsen forhindrer mindst en dansk ISP i at indføre IPv6
indtil videre. Jeg er netværkstekniker ved den ISP, men da jeg ikke
skriver på firmaets vegne, så foretrækker jeg at vi holder navnet
udenfor debatten (firmaet burde ikke være svært at finde alligevel).
Problemet er, at logningsbekendtgørelsen kræver at vi kan identificere
brugeren af en bestemt IP-adresse på et givent tidspunkt, og i vores
nuværende netværk bruger vi DHCP Snooping til dette formål. I IPv6
danner brugerne deres egne IP-adresser ud fra RA'er og EUI-64 (evt. også
private adresser), og der sker ikke nogen central registrering.
Uden logningsbekendtgørelsen, så kunne vi lade kunderne danne deres egne
IP-adresser (vores CPE er bare en L2-switch med VLAN-håndtering), og
leve med at abuse-håndteringen på IPv6 lider.
Ifølge RFC4779 er løsningen at lave et VLAN pr. kunde, f.eks. i form af
Private VLAN. Det er bare ikke understøttet i en stor del af vores
access-switche. En alternativ løsning i RFC'en er at lave PPPoE, men så
skal vi ud til at investere i BRAS'er og have alle CPE'erne konfigureret om.
En tredje mulighed kunne være at lade vores CPE hente sit eget subnet
med DHCP-PD og etablere routning derud. Så skal vi "bare" sikre at det
kun er vores egne CPE'er der kan lave DHCP-PD, og få dem til at sende et
kunde-ID med.
Helst så jeg, at switchene kunne lave noget lignende DHCP Snooping på
IPv6s Neigbour Discovery pakker. Desværre har jeg ikke hørt om at den
facilitet findes nogen steder endnu, og crackere kan måske snige sig
udenom ved at forhindre sit system i at sende Neigbour Discoveries.
Samlet set kan vi sagtens implementere IPv6, men på grund af
logningsbekendtgørelsen kræver det ret store investeringer og/eller
understøttelse fra flere leverandører. Vores bedste bud på
IPv6-understøttelse indenfor en nær fremtid er at lave en eller flere
6to4-gateways for vores egne kunder, og evt. statisk routning til de
kunder der beder om et prefix.
--
Claus Holm Christensen
More information about the Denmark
mailing list